Velkommen til udveksling-usa.dk

Her på siden finder du forhåbentlig de fleste af de ting, du får brug for at vide, forud for et udvekslingsophold i USA.

Det er en lang proces at planlægge et sådan ophold – det kan faktisk tage halvandet til et helt år – og der er mange ting at holde styr på undervejs. Det skal dog ikke afholde nogle fra at søge, da det er en helt fantastisk mulighed. Derfor har jeg nu forsøgt at samle alle tråde, da jeg selv har været afsted og kom helskindet igennem møllen.

Du kan læse om ansøgningsprocessen fra den spæde start, hvor du søger én af udvekslingspladserne på dit eget universitet, til du sender den ‘endelige’ ansøgning til det amerikanske universitet/college. Du får tips og gode råd til alt det, der ligger imellem. Og til det efterfølgende arbejde med at få visum, afrejsen og opholdet.

Læs b.la. om alle papirerne, der skal udfyldes, forsikringer, sprogtest, ansøgningskrav, merit, hvad du skal huske, legater og alt det andet, som ligger på den sti, der fører til et ophold i USA. Du kan også læse om mine egne personlige erfaringer fra campus.

Brug menuerne til at navigere rundt og søg evt. efter det, du leder efter – findes dit svar ikke på siden, så skriv til mig. Læs mere om det i ‘om’.

Velkommen om bord og rigtig god fornøjelse.